Er din hest mest i boks eller mest på fold?

Skal min hest på fold hver dag? Og hvor lang tid? Må den gå alene? Hvor stor skal folden være – og hvad med boksen? Må den stå alene i boksen hele dagen?

Ja, der kan være mange spørgsmål, når man har hest.

Der er helt klare regler for, hvordan vi holder hest i Danmark. Her i Hesteloven kan man læse alle gældende love og regler om hestehold. Du kan bl.a. se, at loftshøjden som minimum skal være hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over strøelsen. Her skal der nævnes, at der er fravigelser til dette krav. Loftshøjden må dog aldrig være mindre en 210 cm. Boksens gulvareal skal være mindst (1,7m x hestens stangmål) ² og den korteste side må ikke være mindre end 1,7m x hestens stangmål. Der gælder andre regler for folebokse og gruppeopstaldning.

Er du i tvivl om boksen overholder de gældende lovkrav, vil det være en god ide at checke reglerne med de beregninger, der er.

I mine øjne skal en hest på fold så meget som muligt. Der kan være legitime grunde til, at den ikke kommer meget på fold og det er selvfølgeligt ok.

Jeg har i en Facebookgruppe bedt om meninger omkring dette emne. Det er et emne, hvor bølgerne kan gå højt, da der er forskellige holdninger og vi skal huske, at der skal være plads til alle. Fællesnævner for alle er dog, at man ønsker det allerbedste for sin hest eller pony.

hest i løsdrift

Løsdrift – heste i det fri

Flere skriver, at deres heste går i løsdrift og deres heste sjældent bliver ramt af sygdom. Og for dem, der har omgivelser til en løsdrift, er det en god løsning. Det er også billigt i drift, da man slipper for at muge ud. Hestene går mange kilometer om dagen, får frisk luft og vind i håret.

Jeg har været i en stald, hvor hestene gik på fold året rundt. De havde et skur / hus, hvor de kunne trække ind, hvis vejret var for træls eller fluerne blev for irriterende om sommeren. De havde selvfølgelig altid frisk vand. På de varme sommerdage nød de at komme lidt ind i den kølige stald og ”deres egen” boks, hvor fluerne, hestebremser og andre flyvende bæster ikke kunne genere dem.

Så blev der nusset om dem og de fik en strigletur. De blev også checket for insektbid, skader og måske fik smurt hovene, hvis det var nødvendigt. Hestene her var sunde og raske – var sjældent sygdomsramte. Hopperne folede gerne ude i naturen og føllene kunne mærke græsset på deres krop, som noget at det første.

føl på fold

Det fleste af dem, jeg har fået tilbagemeldinger fra, ser gerne deres heste kommer på fold hver dag. Forskelligt for de adspurgte er antal foldtimer. Nogle fra tidlig morgen til sen aften. Andre fra solopgang til solnedgang. Og nogle i 2-4 timer.

hest på fold

Fold kan være med græs eller med sand/jord. Det kan være en lille enefold eller en stor fold med mange heste.

Nogle steder skal mange heste deles om foldene, der så er delt op i mindre afsnit. Så er de måske ude 2-4 timer ad gangen. Der er steder, hvor man har små sand/jordfolde, hvor hesten står eller ligger ned – alene. Der er just ikke meget aktivering og så kan hesten se frem til at komme ind i stalden igen, få sin mad og hilse på naboen. Læs også i Hesteloven, at der er regler for størrelse på folden og hvor mange m² folden skal være til et antal heste.

Der er nogle, som ikke ønsker, deres heste får skader ved at løbe omkring på marken. Mens andre mener, at skaderne kommer fordi hestene ikke kommer nok ud og derved ”bliver vilde” – når de endelig mærker græsset under hovene.

Sort hest på fold

Og så er der dem, der er så uheldige at være forfangne. De kan have svært ved at komme meget på fold også selvom de bliver iført mundkurv.

Der er heste, der fungerer bedst med masser af foldtid og der er heste, her har det bedst med at være i stalden og komme ud nogle timer om dagen.

Hest i boks

Boks eller

heste på fold

fold

Skal du så reagere, hvis du mener, der er nogen, der ikke overholder de gældende lovkrav? En god start vil altid være at indlede en dialog med ejeren af stalden, boksen eller folden. Der kan være fravigelser og årsager, du ikke er klar over.

Det er ikke altid sort og hvidt.

Mennesker har forskellige behov og det har hestene også.